Jihad i Sunni-islam

Av  Al-Azhar universitetet i Kairo

Nyformuleringen jihad i sunni-islam siden 1972
Et vigtigt dokument for den nye forståelse og nytolkning af jihad, er fornyelsen af begrebet på Al-Azhar universitetet i Kairo 1972 ved "The Academy of Islamic Research” . Al-Azhar er normgivende i Sunni-islam, d.v.s.. for 90% af muslimerne: "Jihad er vejen til at opnå sejr. (Uddrag af kap.I): Definitionen af jihad: Ordet Jihad betyder at anstrenge sig med alle midler. Det betyder at kæmpe hårdt, indtil du er udmattet. At gå imod fjenden, er at bekæmpe ham. Jihad - i religiøs sammenhæng - betyder at bruge alle midler til at betvinge og bekæmpe fjenderne. Jihad er et islamisk ord, som andre nationer bruger det i betydningen krig".

Grunde ifølge hvilke jihad er tilladt: "Det er ulovligt at opgive jihad og gå ind på fred og svaghed, medmindre det at opgive jihad for en stund er, for at samle nye kræfter, såfremt muslimerne er svage og fjenderne er stærkere. Opgiver en enkelt gruppe af nationen at gennemføre jihad, da vil hele nationen blive beheftet med synd......" Uddrag af kap.II.: "Krig er basis for omgangen mellem muslimer og deres modstandere, medmindre der er klare grunde til fred som f.eks., at de andre antager islam eller indgår en overenskomst med dem. …men muslimer har frihed til at bryde deres overenskomster med fjenderne, når de er usikre på, om disse vil forråde dem....... (Al Azhar Universitetet “The fourth Conference of the Academy of Islamic Research” Rajab 1388 (1972)).


Jihad i Shia-islam: tekster skrevet af Nyere ledende Shiamuslimske teologer
Nyformuleringen af jihad i Shia-islam siden 1979:
Hellig krig er Allahs velsignelse til menneskeheden
En milepæl i udformningen af jihad i shia-islam er Ayatollah Khomeinis tale, som han holdt fra balkonen i sit eget hjem i Jamaran på Profeten Muhammads fødselsdag 12.12.1984: ”Hvis vi tillader de vantro at fortsætte med at spille deres rolle med at korrumpere verden, vil deres moralske straf blive desto strengere. Derfor vil vi gøre dem en tjeneste, hvis vi dræber dem for at sætte en stopper for deres korrupte aktiviteter. For deres eventuelle straf vil blive mindre. At lade de vantro fortsætte med at leve, betyder at tillade dem at gøre endnu flere korrupte ting. At dræbe dem er den kirurgiske operation befalet af Allah Skaberen….. De, som følger Koranens love, er agtpågivende over for at opfylde lovene om Qissas (gengældelse) og at vi skal dræbe…. Krig er en velsignelse for verden og for enhver nation. Det er Allah selv, som befaler mænd at føre krig for at dræbe. Koranen befaler: ”Før krig indtil al fordærvelse og ulydighed mod den guddommelige lov er renset ud!"

De krige, som vor Profet – velsignet være hans sjæl – førte mod de vantro, var guddommelige gaver til menneskeheden. En gang vandt vi krigen, nu skal vi vende os hen til andre krige. Ja det vil ikke være nok. Vi har at føre krig indtil al fordærvelse, al ulydighed mod islamiske love over hele verden er ophørt. Koranen befaler: ”Krig indtil sejr!” En religion uden krig er en forkrøblet religion. Det er krig, som renser verden. Sådanne præster, som siger, at det er mod loven i den hellige bog, er islams fjender. Men Allah være priset, vore unge krigere (muhajediner) sætter hans befaling om til handling og kæmper. De ved, at det at dræbe de vantro, er en af de nobleste missioner, som Allah har reserveret for menneskeheden”.

Ayatollah Sadeq Khalkhali:

“De, som er imod at slå ihjel, har ingen plads i Islam. Vor Profet dræbte med sine egne velsignede hænder. Vor Iman Ali dræbte mere end syv hundrede på én dag. Hvis troens overlevelse nødvendiggør, at der udgydes blod, så er vi der for at udføre vor pligt” ( cit. efter A.Taheri: Holy Terror).

Særlig vigtige i shia-muslimsk sammenhæng er teologerne fra den hellige by Qoms stillingtagen til Jihad:

Koranen, den sande vejviser i den hellige krig
Muhammed Taqi Partovi Sabzevari i “Ayendeh Nehzat Islami” (Qom 1986):
"Vor Profet - velsignet være hans sjæl - var langt mere en revolutionær end Moses. Han var general, statsleder, en administrator, en økonom, en lovgiver og en førsteklasses manager i alt... Ville han tøve med at lade de skyldige smage sværdet? Aldrig, tre gange aldrig! Ingen ville vove at danse uden for linien, når han var nær... I Koranens historiske version skal Allahs støtte og den revolutionære kamp af folket gå op i en enhed, så de sataniske regenter bliver kastet til jorden og dræbt. Folk, som ikke er klar til at dræbe og til at dø for at skabe et islamiske samfund, kan ikke forvente Allahs støtte. Den almægtige har lovet os, at den tid vil komme, da hele menneskeheden vil leve forenet under islams banner, når månens tegn, Muhammads symbol, vil være herskende overalt. Men den dag skal fremskyndes gennem vor jihad, gennem vor villighed til at ofre vore liv og til at udgyde det urene blod af dem, der ikke har set lyset, bragt fra Himlen af Muhammad i hans mi´raj (natterejse).... Det er Allah, der giver os skydevåbenet i vor hånd. Men vi kan ikke forvente af ham, at han selv skal trække på aftrækkerne, blot fordi vi er ængstelige”.

Gholam-Reza Fada´i Araqi: "Hezb-Allah va Hezb-Shaytan"(Allahs parti og satans part), Qom 1986: "Islams krige".
"Det, som har betydning for islam, er troens frontsoldater. Islamiske krige har altid været fortsættelsen af den islamiske ideologiske kamp. Koranen lærer, at de, som undertrykkes af tyranni, har enhver ret til krig. Islam lærer at dræbe afgudstilbedere og de vantro, som ikke forstår islam og påfører os krig. Islams mening med krig er oprettelsen af Allahs regering og således kulminationen af evolutionsprocessen. Koranen lærer os at dræbe dem, som volder os bryderier, men den viser også, at vi ikke skal overdrive det. Koranen forbyder overdrivelser af drab, men meningen med qital (drabene) er ikke at dræbe alle, men at eliminere lederne og deres agenter. Islam forkynder gengældelse som en autoritativ værdi, men siger, at vi ikke skal gå for vidt. Koranen inviterer os til at dræbe, indtil alle de, som giver os bryderier, er elimineret. Hvad der menes med bryderier er det udtryk, som finder sted over for muslimer fra ikke-muslimske regeringer, eller som blot synes at være islamiske i det ydre. For at afslutte det, er det tilladt at gribe til våben og at dræbe. Krig og blodig omvæltning er nødvendig for at bevare troen, ellers kan muslimer p.gr.a. undertrykkelsen komme til at opgive deres tro. Men det er meget nødvendigt at foretage en ideologisk kamp, at bringe islams budskab overalt og vise hele menneskeheden, at alene islam kan frelse dem fra tilintetgørelse."

Ayatollah Fazl-Allah Mahalati (Teheran 1980):
“De troende, der ser islam trampet under fode og intet gør for at forhindre det, vil havne i helvedes syvende lag. Men den, der tager et gevær, en dolk, en køkkenkniv eller blot en sten, har sikret sig en plads i Himlen. En islamisk stat er summen af sådanne troende. En islamisk stat er en krigsstat, indtil hele verden ser og anerkender lyset af den sande tro”